Handels- og leveringsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for køb af digitale PDF-noder på Gunnertoft.dk, som ejes og drives af foreningen Kor & Kultur.

1. Generelle oplysninger
Foreningen Kor & Kultur
Gunnertoft.dk
Sygehusvej 2, 9240 Nibe.
Cvr:
45968154
kontakt@korogkultur.dk

2. Aftaleindgåelse og priser
Alle priser vises i danske kroner (DKK).
Priserne er inklusiv eventuelle gældende afgifter.

Prisen afhænger af den valgte licenstype (personlig- eller gruppelicens).
Købsaftalen er bindende, når betalingen er godkendt.
Kvittering og link til download sendes automatisk via e-mail.
 

3. Betaling
Vi modtager Visa, Mastercard, Apple Pay og MobilePay via vores betalingsudbyder Stripe. Ved køb af digitale produkter (PDF-noder) leveres varen med det samme, og beløbet hæves derfor på dit kort umiddelbart efter godkendelse af købet. Alle kortdata og betalingsoplysninger krypteres via en sikker SSL-forbindelse, så dine data altid er beskyttet.

4. Ingen fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret på køb af PDF-noder.
Levering af digitale varer sker øjeblikkeligt efter betaling.
Fortrydelsesretten bortfalder, når download eller levering påbegyndes.
Kunden accepterer dette aktivt ved godkendelse af købet i kassen.

5. Ophavsret og licensbetingelser
Alle PDF-noder på Gunnertoft.dk er beskyttet af lov om ophavsret. Ved køb erhverver kunden udelukkende en brugsret baseret på den valgte licenstype:

Licens til personlig brug:
Må udelukkende anvendes af én enkelt privat køber.
Må ikke deles, videresendes, distribueres eller kopieres.

Licens til grupper (kor/ensembler):
Giver brugsret til ét specifikt kor eller musikensemble.
Må printes og deles digitalt internt med korets faste medlemmer.
Må ikke videresendes eller deles med eksterne personer eller andre kor.
Videresalg eller kommerciel udnyttelse af begge licenstyper er strengt forbudt.

6. Reklamationsret og teknisk fejl
Købelovens regler om 2 års reklamationsret er gældende.
Reklamation gælder udelukkende ved tekniske fejl på PDF-filen.
Kontakt os straks på jakob@gunnertoft.dk, hvis filen er beskadiget eller ikke kan downloades.
Vi fremsender en ny, fejlfri fil hurtigst muligt.

7. Lovvalg og værneting
Enhver tvist afgøres efter dansk ret. Værneting er Foreningen Kor & Kulturs til enhver tid værende hjemsted.